Velkommen til ifaste.dk – Intermittent Fasting på dansk

Jeg er selv stor fan og udøver af Intermittent Fasting – intermitterende faste.

I 2010 var jeg i rimelig ok form, men ville som så mange andre, gerne smide fedtet, så man kunne se de muskler jeg havde brugt tid på at opbygge! Jeg havde på daværende tidspunkt styrketrænet i ca. 2-3 år, og jeg forsøgte mig ihærdigt med adskillige diæter, kure, pulver, piler – og intet af det passede mig specielt godt. Jeg læste om Intermittent Fasting, og besluttede mig for at prøve det.

Intet mindre end 14 dage med IF, og jeg var vildt begejstret! Jeg fandt hurtigt ud af, at det her var min fremtidige livsstil! 🙂

Jeg startede med en 16/8 metode, og har siden da forsøgt mig med de forskellige protokoller.

Jeg har nu “IF’et” siden og jeg har ingen planer om at stoppe 🙂 …

Jeg bruger i dag et godt mix af de forskellige faste metoder (med basis i 16/8 metoden). Jeg har selv opnået et flot fedttab – uden muskeltab – og jeg oplever en eksplosiv energi når jeg træner i en fastet tilstand.

Spred budskabet!

Jeg har besluttet mig for at samle al min viden, min personlige erfaring, og alt andet viden jeg har tilegnet mig i gennem årene, her på ifaste.dk.

Når venner og bekendte spørger, hvordan jeg holder mig i form, eller hvordan jeg kan spise som jeg gør – og stadig være i form – så svarer jeg altid med 2 ord – “Intermittent Fasting”.

Ordet “faste” har jeg oplevet, er for mange et synonym til “at sulte”. Jeg bliver i hvert fald ret ofter spurgt om “Hvorfor sulter du dig selv?”.

Jeg ville aldrig kunne gøre det! Jeg elsker mad for meget”… Jeg håber, at artiklerne her på siden kan give en lidt mere positiv klang til ordet “faste” og det er mit mål at få skudt mange af disse myter ned! 🙂

Jeg er ikke læge- eller fitnessuddannet men entusiast!

Jeg er ikke er læge- eller fitnessuddannet, men jeg har hjulpet og coachet en del bekendte med at komme i form. Jeg har “selv-studeret” fitness, styrketræning og selvfølgelig Intermittent Fasting, og er noget af en entusiast på området :). Mit mål er at formidle de mange artikler og undersøgelser som findes på nettet og i bøger, så det kan forstås af alle som vil vide mere om fænomenet Intermittent Fasting og som vil leve et sundere, længere og stærkere liv.

Tak for jeres interesse! … og må fasten være med jer! 🙂

Best regards

Kasper

p.s. Du kan følge med på facebook siden, og være en del af IF samfundet 🙂

https://www.facebook.com/ifastedk