Morgenmad er et kendt emne i verdenen for Intermittent Fasting, og i virkeligheden, synes at være det første stridspunkt for mennesker, som kigger kritisk på Intermittent Fasting… men har vi ikke også brug for morgenmad?
Fortalere for Intermittent Fasting har en tendens til at sige nej – som går direkte imod de kostråd, som kommer fra alt fra diætister, personlige træner til læger og offentlige udtalelser.
I årevis har vi fået at vide, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen. Man har sågar hørt om mennesker blive udskældt af deres læge, for at springe morgenmaden over – især folk, som er i gang med at tabe sig.
Der er dog også en vis begrundet tiltro til det: En undersøgelse foretaget i 2008 viste, at deltagere som spiste en kalorietæt morgenmad, tabte mere vægt end dem, som ikke gjorde. Den postulerede teori for resultaterne var, at et højere kalorieindtag tidligt på dagen førte folk til at snacke sjældnere og sænke kalorieindtaget generelt.
Værdien af denne undersøgelse er blevet diskuteret af mange årsager. Trods det faktum, at omkring 90% af amerikanerne spiser morgenmad så er tæt på 50 % af amerikanerne stadig overvægtige. Hvis det at spise morgenmad er det første skridt til vægttab, så er der noget andet er galt.
Der findes dog flere beviser som synes at understøtte ideen om morgenmad. Der er nogle epidemiologiske undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem det at springe morgenmaden over og en højere kropsvægt. Fortalere for morgenmad er også hurtige til at foreslå, at de fleste mennesker simpelthen spiser den forkerte morgenmad. ”Hurtige og nemme måltider som wienerbrød og doghnuts føre til vægtøgning”.
Essensen i morgenmadens undersøgelsen er imidlertid, at i sidste ende føre en større morgenmad til et lavere samlet kalorieindtag. Det vil sige, at argumentet for en større morgenmad koges ned til energibalance. Hvis vægttab kommer an på “kalorier ind” vs. “kalorier ud”, så bør sammensætningen af fødevarer ikke betyde noget. Der har tidligere været eksempler på folk, som har haft en dårlig kost, men alligevel tabt sig pga. antallet af ”kalorie ind” vs. ”kalorier ud”. Igen, må der derfor være noget andet på spil…
Den eneste reelle argument, som morgenmads fortalerne har, er insulinfølsomheden. Meget kort forklaret – jo mere følsom din krop er over for insulin, jo mere sandsynlig er du til at tabe fedt og bygge muskler. Øger du insulinfølsomheden vil det næsten altid fører til en mere effektiv diæt.
Tilhængere af morgenmad hævder, at eftersom følsomheden for insulin er højere om morgenen, så vil det at spise en kulhydratrig morgenmad skabe den største balance for at indtage en stor mængde energi (kcal) uden fare for vægtøgning.
Dette bringer os tilbage til Intermittent Fasting. Insulinfølsomhed er som sådan ikke højere om morgenen – den er højere efter en 8 til 10 timers fasteperiode. Nemlig den naturlige faste som vi alle gennemgår når vi sover! Mere specifikt så er insulinfølsomhed højere, når glykogen niveauer er udtømte i løbet af din sovende faste.
Intermittent Fasting tager dette et skridt videre: Det lader til at udvide fasteperiode over 8 til 10 timer – ved at springe morgenmaden (og dermed yderligere nedbryder glykogen) – vil øge insulin yderligere!
Insulinfølsomhed øges også efter en god træning (på grund af yderligere glykogen udtynding, i tillæg til andre mekanismer), således i mange tilfælde vil IF fortalere (som mig selv 🙂 ) præsentere flere fordele ved at træne i en fastet tilstand, og indtage et godt solidt måltid umiddelbart efter din træning!
I sidste ende betyder alt dette, at der er intet særligt ved morgenmad og at der er ingen grund til at spise som det første om morgenen. Det første måltid du spiser for at bryde din faste vil udsættes for fordelene ved øget insulinfølsomhed.
Morgenmad er ikke et must, og er man ikke typen som ønsker at spise morgenmad, så behøver man ikke. Nogle mennesker fungerer ikke når de ikke har spist morgenmad – nogen fungere bedst uden. Det vigtigste er dog at huske, at vi som mennesker ikke SKAL spise morgenmad, trods de mange råd og historier vi høre 🙂
Skriv et svar